Michael Maimburg

Ejer

Jeg har fra barnsben fisket i Kongeåen og holder meget af at færdes i naturen, fritiden bruges ofte til jagt og fiskeri eller gåture/træning med FT-Cockerne Joe og Milo.

 

Riffeljagten og i særdeleshed bukkejagten er den jagtform jeg holder mest af, men jeg svinger også gerne haglgeværet på en efterårsjagt eller fluestangen på én af de fynske kyster, på jagt efter sølvblanke havørreder.

 

Jeg lægger vægt på at give en god personlig service og vejledning for at sikre kunden den bedste oplevelse.

Milo

Jagt- og butikshund

Milo er en ung FT Cocker, der er ansat som butikshund i Fyns Jagt og Beklædning, hvor han gladelig tager imod kunderne medmindre han

lige napper en lille lur.

Magnus

Medhjælper

Min søn Magnus har været med på jagt fra han var helt lille og siden jagttegnet kom i hus i 2018, har han ikke lagt på den lade side. 


Han har siden da haft mange gode naturoplevelser, og der er nedlagt både råbuk, sneppe, bekkasin, gæs, ræv, ænder og fasaner.


Magnus er ofte at finde i butikken efter skole, hvor han hjælper kunderne med alt fra beklædning til våben, ammunition og optik som han finder mest interessant. 

Helle

Medhjælper

Min hustru Helle møder I lejlighedsvis i Fyns Jagt.


Hun har gået på jagt i mere end 25 år. Altid frisk til en tur på flugtskydningsbanen eller en fisketur til én af vore skønne fynske kystpladser.


Helle blæser jagthorn og sammen med Langesøegnens Jagthornslaug vandt hun DM i 2019.


Hun tager gerne jagthornet med til efterårets vildtparader så jagtdagen afsluttes på smukkeste vis.